The Rocking Ghosts vandt i 1964 Københavnsmesterskabet
Dansk pigtrådsgruppe dannet i sommeren 1962 af Svend Bonavent Larsen (dm), Tommy Petersen (orgel, piano) (begge tidligere Tommy’s Band), Timm Bo Madsen (lead-guitar) og Jørgen Frederiksen (rhythm-g). I maj 1963 erstattedes Tommy Petersen af Johnny Dyhrberg (el-b) og udvidelse med John Andersen (lead-vokal) (ex- The Sundowns).
The Rocking Ghosts vandt i 1964 Københavnsmesterskabet i Pigtrådsmusik i Nora Bio, hvilket førte til en kontrakt med Metronome Records og Jørgen Ingmann som producer. Den instrumentale debutplade var Vilja, Oh Vilja af Franz Léhar.
Det vokale gennembrud kom med The Rocking Ghosts egen Belinda, med hitliste placering i 13 mdr., desuden blev pladen udsendt i mange europæiske lande, samt USA og Japan.