Mads Toghøj

Min historie starter sidst i oktober måned 1980

Da kommer jeg til verden i en ualmindelig musikalsk familie.

Så langt tilbage jeg kan huske, har der været musik og sang omkring mig.
Både min morfar (Fisker Thomas) og min mor synger.

Jeg har fået folkmusikken sprøjtet ind med modermælken, folk som Niels Hausgaard, De gyldne løver, Lasse & Mathilde og en hel masse irske og skotske folkemusikere var en almindelig del af sommeren i Skagen og i mit barndomshjem og min morfars hjem, hvor der meget ofte var musikere på besøg – fortæller Mads Toghøj om sin vej til en karriere som musiker.