the BOWIE tribute

Vi har hermed den store fornøjelse af at præsentere the BOWIE tribute

the BOWIE tribute er Danmarks – og måske Europas – bedste bud på et tributeband, der hylder legenden David Bowie og hans musik. Bandets tunge beat og forsanger Michael Saxes vokal holder publikum i et jerngreb. Når bandet tænder for motoren og starter godstoget, så er det som at høre mesteren selv: autentisk, ægte, og stærkt vanedannende – og hvis man lukker øjnene, er Bowie i rummet!

Giv deres musik et lyt ved at se en af deres liveperformances her.

Oplev et udpluk af David Bowies udødelige hits som Rebel Rebel, Let’s Dance, Starman, China
Girl, Ziggy Stardust og selvfølgelig Heroes, når danske the BOWIE tribute leverer en intens og
hypnotiserende live-hyldest til et af rockhistoriens største ikoner.

the BOWIE tribute – måske Europas bedste bud på et Bowie-tribute-band – leverer
stemningsmættede, nærværende og autentiske versioner af Bowies legendariske sange. Deres
musikalske hyldest er en kærlighedserklæring til et musik-ikon, der fortsat inspirerer generationer.

Gennem de seneste 10 år har bandet hyldet Bowie på små og store scener, på festivaler og
klubber i Danmark, Sverige og Tyskland med karismatiske og exceptionelt velsyngende forsanger
Michael Bjørn i spidsen, som med sin stemme formår at fange og berøre publikum med sin
Bowie-fortolkning.

Musikmagasinet GAFFA skriver om bandet:
”Forsanger Michael Saxe Bjørn får et naturligt fokus, for her er det HAM, ”som er” Bowie – eller noget, der
ligner. Det bliver gjort så fint, nogle gange ligefrem underspillet, og med dyb respekt for det foreliggende
materiale. Ind imellem kunne et par lukkede øjne godt snyde, for ”er det ikke…?”.”

the BOWIE tribute består af:

Michael Bjørn (lead vokal & guitar)
John Kenneth (lead guitar)
Lars Bertelsen (trommer)
Maria Kull (backing vokal, percussion)
Vibeke Moos Kühle (backing vokal, percussion, keyboard)
Frank Larsen (bas)
Søren Moos Kühle (keyboards)